AJAX

Der er på nettet meget hype omkring AJAX som "ny" teknologi, men hvad er AJAX?

AJAX er en forkortelse for Asynchronous JavaScript and XML (læs mere på WikiPedia), og er i al sin enkelthed en måde at opdatere dele af en website på, uden at resten af siden genloader. Det giver brugeren en oplevelse, som minder mere om en egentlig applikation end et website. Opdateringen foregår via JavaScript, og der er flere måder at gøre det på, hvoraf nogle ikke virker i alle browsere.

Egentlig er AJAX ikke nyt, men der er det seneste år kommet megen fokus på det. Specielt i forbindelse med Google Gmail, som gør heftig brug af AJAX.

På trods af at ordet AJAX er meget hypet og tit bliver brugt i sammenhænge, hvor det ikke giver mening, har det alligevel sin berettigelse, specielt i CMS systemer og andre egentlige webapplikationer, hvor det er vigtigt, at man kan arbejde gnidningsløst og hurtigt.

AJAX og MOC

MOC Systems gør brug af AJAX i flere applikationer. F.eks. er "forsiden" af vores site www.mocsystems.dk opbygget med AJAX, indholdet af kolonnerne opdateres direkte fra serveren uden at resten af siden loader.

Vi bruger primært AJAX til sites som enten er rene applikationer, eller hvor en del af sitet er en applikation. F.eks. www.123invitation.dk, hvor redigeringen af invitationer er lavet med AJAX.

 


Extranet:    
MOC Systems Sankt Peders Stræde 45, baghuset 1. sal - 1453 København K.